.: Forsiden | Nyheder | Forum | Billeder | Om Vinavlsyd | Links :.

 

 

Årsprogram for 2012

2/5/2012
 

Nyhedsbrev

Udvalget i Lokalgruppe Syd- og Sønderjylland har været samlet, og vi har planlagt aktiviteter for vinåret 2012.

Forårsmøde søndag den 18. marts kl. 13.00 på Lindegård Vin i Taulov.

Mødet former sig som et beskærekursus med teori, derefter praktisk beskæring i vinmarken, afslutning med mulighed for spørgsmål og drøftelse af alle emner i vinavlen.

Man skal denne dag huske beskæresaks og støvler, idet arrangementet indeholder praktisk arbejde og erfaringsindsamling i vinmarken.

Vinavlere med smagsprøver kan medbringe dem, så vi kan smage og snakke dansk vin.

Indbydelse med tilmelding udsendes senere, men reserver allerede nu datoen.

 

Sommerudflugt til Fary Vin søndag den 24. juni.

Årets sommerudflugt går til Fary Vin i Farre mellem Vejle og Give. Vi mødes på vingården kl. 10.00.

Vi får en rundvisning, præsentation af vingårdens produkter og smagning. Vingården er udover sin vinproduktion banebrydende med fremstilling af single malt whisky under navnet Farylochan.

Herefter spiser vi vores medbragte mad i vingårdens showroom. Hvis vejret er med os, er der mulighed for at grille medbragte varer.

Indbydelse med tilmelding udsendes senere, men reserver allerede nu datoen.

 

Vinskue 2012 holdes hos Henning Larsen i Ullerup søndag den 4. november.

Her skal vi smage vinene fra 2011. Det kan grundet det vanskelige vinår 2011 og den for mange beskedne høst blive en udfordring, men nogle vine skal vi nu nok få frem til dagen.

Indbydelse med tilmelding udsendes senere, men reserver allerede nu datoen.

 

Kursus i mousserende vin søndag den 2. december kl. 10.00 til 15.00 på Agerskov Skole.

Som noget nyt vil vi prøve at gennemføre et kursus i mousserende vin i regi af Lokalgruppe Syd- og Sønderjylland. Søren Kongsted er instruktør på kurset.

På kurset gennemgås processen fra vin til færdig mousserende vin på flaske med prop og hætte.

Der vil være en mindre deltagerbetaling for deltagelse i kurset.

Indbydelse med tilmelding udsendes senere, men reserver allerede nu datoen.

 

Udvalget

Udvalget består af Søren Kongsted fra Lindegård Vin, Ove Mohr fra Anslet, Jens-Ole Wortmann fra Bredebro, Ancker Karlson fra Rise og formand Jens Wichmann fra Agerskov. I forbindelse med udvalgsmødet bad Ancker om accept af at udtræde af udvalget. I hans sted indtræder Henning Larsen fra Ullerup.

Udvalgets opgave er at skabe aktiviteter i vores Lokalgruppe, samt at holde kontakten Til FDV.

På udvalgsmødet var der enighed om, at vi fortsat ikke opkræver kontingent, men at alle deltagere i vore arrangementer betaler 20 kr. pr. deltager pr. møde.

 

Jens Wichmann

 

 

 

De danske druer.

1/14/2012
 

DR2 er begyndt en ny serie om danske druer. Første afsnit blev sendt sidste søndag og bliver genudsendt i aften kl.19.30 I morgen søndag sendes andet afsnit af 6, på DR2 kl.21.00. Det er et must for danske vinavlere at se disse udsendelser!

 

 

 

God jul.

12/24/2011
 

Lokalgruppe Syd-og Sønderjylland ønsker alle medlemmer og læsere en rigtig glædelig jul og et godt vinnytår.

 

 

 

Vinskue 2011 og jubilæum

11/14/2011
 

Kære vinavlere

Så er vi klar med et referat og resultater fra årets vinskue og jubilæmsfestlighederne. Gå ind under Forum og arrangementer. Referatet er et dokument og resultaterne et andet.

Jeg vil også her gøre opmærksom på de mange gode billeder, som Søren og Poul har lagt ind på vores hjemmeside.

Skulle nogen ønske at få resultaterne i et lidt mere læseligt format, kan man sende mig en mail på familienwichmann@gmail.com

Man kan ved samme lejlighed tilkendegive, om man ønske at være på vores mailliste.

Med venlig hilsen

Jens Wichmann

 

 

 

Net TV.

11/13/2011
 

Vi er blevet gjort opmærksom på dette rigtig gode indslag om Dansk Vin. Sven Moesgaard og vores egen lokalformand Jens Wichmann deltager.

http://exposureroom.com/members/dbamedia-com/b69d6e2786904ec5b24c8dfcbe0b3ba7/

 

 

 

Kursus i fremstilling af mousserende vin.

11/10/2011
 

Kunne du tænke dig selv at fremstille mousserende vin, men er usikker på hvordan man griber tingene an, har du mulighed for at tilmelde dig kurset ”Fremstilling af Mousserende Vin”. Kurset afholdes i Vejle d. 03. dec. 2011.

Kurset omhandler både den teoretiske og praktiske gennemgang af fremstillingsmetoden.

Den praktiske del af kurset omhandler hele fremstillingsprocessen, og slutter med nogle færdige flasker mousserende vin med tråd sikret prop, etiket og ”guldkrave”.

Tilmelding kan ske via FDVs hjemmeside, www.vinavl.dk  under ”On-Line Booking”.

 SK.

 

 

 

Billeder fra Vinskuet.

11/9/2011
 

Billeder fra Vinskuet i søndags, kan ses på BILLEDSIDEN kasse 2. Bemærk der er 54 billeder på 4 sider. Resultatliste snarest.

 

 

 

Jens Wichman i Radio Syd.

11/3/2011
 

Efter planen skal vores lokalformand Jens Wichmann deltage i et direkte formiddagsprogram på lørdag d.5 november kl.8.40. Anledningen er selvfølgelig vores Vinskue og 10 års jubilæum dagen efter på Agerskov Kro.

Puv vegne Poul Rasmussen.

 

 

 

Rekordtilmelding til vinskuet.

10/27/2011
 

Årets vinskue på Agerskov Kro d. 6 november bliver et rekordernes vinskue.

27 vine er tilmeldt og 39 personer. Til festmiddagen i anledning af vores 10 års jubilæum, er der tilmeldt hele 30 personer.

Vi takker for den store interesse.

Puv Poul Rasmussen.

 

 

 

Danske Vingårde.

8/28/2011
 

Danske Vingårde er en sammenslutning af Danske erhvervsavlere og blev stiftet i marts 2011. D.20 august afholdt foreningen Vinskue i København. Her fik Aarø Vingård prisen for bedste Hvidvin med en Solaris. Læs mere på http://www.danskevingaarde.dk/

 

Gamle nyheder Ældste nyheder

 

Administration

fke design © 2004